header
headerbottom
Forside
Anmeldelser
Artikler
MP3 Blog
Koncertliste
Links
Kontakt

Farvekode

Anmeldelser
26-05-2006

Pluto / Munck//Johnson
Split 7”
Tryghed og Tristesse

cover

Klik på billedet for stort

Af Dave Müller

I en verden, hvor de store selskaber konstant spytter ligegyldige og enslydende albums ud med mekanisk regularitet, er det varmende, at der eksisterer initiativer som Tryghed og Tristesse. Et pladeselskab startet af to pladeforhandlere, der til dagligt arbejder i Moby Disc i Odense, og med den bagvedliggende filosofi at få ført de projekter ud i livet, som de hidtil kun har talt om. Projekter, som er baseret på kærlighed og et personligt forhold til musikken, og som, hvis man skal bedømme ud fra det dette, det første af slagsen, også er ensbetydende med kvalitet.

Denne lækre, lille 7-tommer vinylsingle består af et bidrag hver fra Munch//Johnson og Pluto, som begge har leveret små perler af numre til projektet. Camilla Munck og Moogie Johnson har begge en fortid i alternative country bandet Wynona, og duen har i deres nye projekt videreført dele af den lyd, men i en mere minimalistisk og nogen gange eksperimenterende form. Deres bidrag, ”If Need Be”, er fuldt ud på højde med de bedste øjeblikke på deres fantastiske og nyeste album, ”Count Your Blessings”. Helt i centrum af lydbilledet står Camillas Muncks sørgmodige vokal. Afdæmpet feedback, der lyder som kommer det drivende langvejs fra, og trommer understøtter sarte guitar og bas anslag, og tilsammen dannes der en fortættet nattestemning, der ikke står tilbage for udenlandske forbilleder som f.eks. Low eller Red House Painters.

I modsætning til Munck//Johnson har jeg ikke stiftet bekendtskab med Pluto før trods mange anmelderroser til deres tre fuldlængde albums. Hvis nummeret ”Kviksølv” fra denne single er nogen garant for resten af deres materiales kvalitet, kan dette vist godt anses som en fejl af de store. De fleste anmeldelser har lagt vægt på, at Pluto synger på dansk. Dermed har de næsten overset bandets æteriske drømme-pop, hvis melodiske og krystallinske guitarmelodier henover en stram rytmisk bund leder tankerne hen på Love Shop, når de var mest lyriske og alvorlige, eller et mere luftigt og mindre tungt Katatonia i ”Discouraged Ones” æraen.

Jeg glæder mig allerede til Tryghed og Tristesses næste udgivelse, for hvis de kan opretholde en kvalitet som her, er der gode ting i vente. Ingen musikelsker med hang til det æteriske, elegiske og generelt smukke bør snyde sig selv for denne fremragende lille udgivelse.

Singlen er udgivet i 500 eksemplarer, hvoraf de første 100 er med håndfarvet cover. Disse hundrede er vist udsolgt, men i skrivende stund skulle det stadig være muligt at få fat i et normalt eksemplar af singlen. Tjek www.tryghed-tristesse.dk for information om forhandlere osv.


Karakter: 5 / 6

Udgivet: 10-04-2006

seperator

© 2006-2009 transmission
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde.

Nyeste Mp3 Blog

03-04-2010
Grand Magnus and the II - Echo Blowjob [Læs mere]

23-03-2010
Krump [Læs mere]

26-12-2009
Blood Axis [Læs mere]

Fokus

02-08-2010
Playlists juli
Af Redaktionen

22-06-2010
Metal Magic Festival Part III
Af Morten Block

07-06-2010
Playlists maj
Af Redaktionen

Yderligere Info

02-03-2010
Twitter og Facebook

Følg transmissionnu på Twitter

04-11-2008
Transmission søger skribenter

Er du interesseret i at skrive om den musik, du brænder for? Så læs mere her.

Anbefalede Koncerter

03-09-2010
Othon & Tomasini (+ Messerkvartetten)
Warehouse 9, København [Læs mere]

04-09-2010
Othon & Tomasini (+ Martin Hall)
Warehouse 9, København [Læs mere]

24-09-2010
The Black Angels
Loppen, København [Læs mere]

23-10-2010
Grinderman
Falconer Salen [Læs mere]

05-11-2010
Einstürzende Neubauten
Vega, København [Læs mere]

15-11-2010
Teenage Fanclub
Vega, København [Læs mere]

Se Koncertliste