Af Mads Pedersen
Pantaleimon er i realiteten et synonym for Andria Degens, opkaldt efter en helgen for helbredelse i den russisk-ortodokse kirke. Degens har arbejdet som Pantaleimon i en del år, men udgivelserne har begrænset sig til ét album, én ep, medvirken på soundtracket til filmen ”Wild Tigers I Have Known” af Cam Archer, samt en gæsteoptræden på Current 93s mesterværk, ”Black Ships Ate the Sky”.
Selvom Pantaleimon nok er ukendt for de fleste, er Degens dog lidt af en veteran på den alternative scene: hun har deltaget på kunstneren Susan Stengers ”Soundtrack for an Exhibition”, og samarbejdet og spillet live med kunstnere som Nurse With Wound, Bonnie “prince” Billy, Matt Sweeney, Antony & the Johnsons, Six Organs of Admittance, Sixteen Horsepower og Baby Dee. Inden Pantaleimon medvirkede hun på plader med The Wire og Dirty Three.
Alle udgivelser og bidrag, jeg har lagt øre til, har været af usædvanlig høj kvalitet, og derfor har det ærgret mig at der har været så lang ventetid på nyt materiale fra Pantaleimons hånd. Nu er ventetiden imidlertid ved at være overstået, for i 2007 udkommer både en ep (”Cloudburst”, der faktisk udkom i slutningen af november, dog i et ekstremt begrænset oplag), samt et fuldlængdealbum. Mens man venter i spænding på de to titler, kan man passende fornøje sig med nærværende 7-tommer single, der er indspillet i oktober 2005, men altså først udgivet for nylig.
”Under the Water” er en énsidet single, udgivet i selskabet Bluesancts 7'er-serie, hvor bl.a. Mount Eerie tidligere har medvirket. Konceptet består i, at kunstneren laver en sang til en side, mens der på b-siden er det selskabet kalder ”et billede af sangen”.
Selve singlen er usædvanligt smuk, på gennemsigtig vinyl med påmalede mønstre i blåt og sølvfarvet på den tomme side, samt påmalet mønster i sølv på etiketten på den side, der indeholder ”Under the Water”. Coveret er et lækkert tryk, på lækkert papir.
Sangen er ganske kort (ca. 3 ½ minut), men formår alligevel på den korte tid at være tranceskabende, gennem en minimalistisk brug af en simpel bouzoukimelodi og en harmonikadrone. Degens' vokal veksler mellem tydelig prægnans og spøgelsesagtig gennemsigtighed i sin levering af den både indadvendte og børnerimsagtige tekst, der ligesom musikken benytter sig af repetition af enkle motiver til stor effekt. Sangen rører evigheden i den korte tid den varer.
Det er nok ikke andre end fans af Pantaleimon og samlere af usædvanligt smukke vinyler der vil investere i ”Under the Water”. Det burde folk nu gøre – på trods af den korte spilletid er den pengene værd, og lover ikke bare godt for kommende Pantaleimon-udgivelser: den er også et værk i sig selv. Den får dog ingen karakter, idet en enkelt, kort sang er vel lidt at uddele karakterer på baggrund af.
Men sangen kan høres her
|
