header
headerbottom
Forside
Anmeldelser
Artikler
MP3 Blog
Koncertliste
Links
Kontakt

Farvekode

Anmeldelser
11-08-2009

Trust
S/T 7
Red Tape

cover

Klik på billedet for stort

Af Tobias Bendixen

Trust er en ny duo, der opstod af ruinerne fra københavner bandet Up In Arms. De to medlemmer spiller også i bands som Chainsaw Eaters, Chambers og Rising.

Man skal dog ikke lade sig narre af, at der er tale om en duo, for musikken de bedriver er langt fra minimalistisk. Der er tale om en ekstremt intens blanding af noise-, math- og progrock. Trust trækker på intensiteten og fandenivoldskheden fra førstnævnte og virtuositeten og tyngden fra de to sidstnævnte – på mirakuløs vis lykkes det for dem fuldstændigt at undgå den monumentale kiksethed, især prog-rocken ofte er garant for.

Alle tre sange på singlen holder samme tårnhøje niveau, og det er umuligt at udnævne et højdepunkt. Der lægges hårdt ud med nummeret ”Govenor of A-I-D-S” der skifter mellem komplekse, hektiske melodier og tunge stykker med messende vokal. Andet nummer ”Bison” fortsætter lidt i samme stil, den er dog ikke helt så messende, men har så til gengæld afgjort råb-med kvaliteter. På b-siden ligger ”Phalanx to the Galaxy”, der udfolder bandets mere psykedeliske sider, som side a indeholder hints af. Der er som på a-siden tale om en utroligt dynamisk og kompleks sang, som først tager lytteren langt ud i galakserne, og ender som en helt stille og intim godnatsang.

Igennem hele pladen spiller både Henrik W. Hald (guitar) og Lars B. Laursen (trommer) helt fantastisk. Det er imponerende, at de kan holde et så højt teknisk niveau, uden det føles liret – selv for en elsker af sumpet punkrock som undertegnede. Trust er et af Danmarks mest spændende bands pt. både på plade og live, og jeg tør vædde på at denne 7” kommer til at stå som et højdepunkt, når året er omme, både nationalt såvel som internationalt. Jeg glæder mig til den næste 7”, som eftersigende allerede er ved at være færdigindspillet.

Lyt til Trust på Myspace


Karakter: 6 / 6

Udgivet: 28-06-2009

seperator

© 2006-2009 transmission
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde.

Nyeste Mp3 Blog

03-04-2010
Grand Magnus and the II - Echo Blowjob [Læs mere]

23-03-2010
Krump [Læs mere]

26-12-2009
Blood Axis [Læs mere]

Fokus

02-08-2010
Playlists juli
Af Redaktionen

22-06-2010
Metal Magic Festival Part III
Af Morten Block

07-06-2010
Playlists maj
Af Redaktionen

Yderligere Info

02-03-2010
Twitter og Facebook

Følg transmissionnu på Twitter

04-11-2008
Transmission søger skribenter

Er du interesseret i at skrive om den musik, du brænder for? Så læs mere her.

Anbefalede Koncerter

24-09-2010
The Black Angels
Loppen, København [Læs mere]

23-10-2010
Grinderman
Falconer Salen [Læs mere]

05-11-2010
Einstürzende Neubauten
Vega, København [Læs mere]

15-11-2010
Teenage Fanclub
Vega, København [Læs mere]

Se Koncertliste