”Under Stellar Stream” er et lidt paradoksalt album. På den ene side er det meget smukt, enkelt og ligetil, men alligevel kræver det forholdsvist meget energi at få ind under huden. Sangene er baseret på repetition af enkle melodilinjer i en grad, så flere af sangene umiddelbart kan virke temmelig enerverende.
Det forekommer tydeligst på ”All Day Monday and Tuesday”, hvor titlen bliver gentaget uendeligt mange gange alternerende med skiftende linjer. Efter en række gennemlytninger begyndte jeg dog at blive fanget ind i universet, og gentagelserne viste sig at fungere ret effektivt som messende og billedfremkaldende musik. ”All Day Monday and Tuesday” er endt som et af højdepunkterne hos undertegnede, men egentlig føles alle sangene som dele af et meget helstøbt album, og man får ikke umiddelbart lyst til at fremhæve enkelte numre.
Lydbilledet er meget enkelt og består udover vokal primært af afdæmpede lydflader af f.eks. orgel eller klaver. Youngs formår dog alligevel at skabe stor dybde, blandt andet ved hjælp af klokkeklimpren, små fløjtefigurer og forskellige andre baggrundslyde, der titter frem engang imellem. Den sparsomme instrumentering fungerer optimalt sammen med Youngs rolige men intense vokal og de enigmatiske tekster – lydbilledet er altså minimalistisk men alligevel meget afrundet og fuldendt.
”Under Stellar Stream” er ikke et album, der vender op og ned på ens verdensbillede eller umiddelbart er en kommende klassiker, men det er et helstøbt og vellykket album. Der er hele vejen et højt niveau, som der sjældent bliver ændret på, hvilket både betyder at alt på pladen er godt, men også at Youngs ikke når de helt store svimlende højder i denne omgang.
