Blood Axis / Andrew King The Dream / Fröleichen so well wir 7 Storm
Klik på billedet for stort
Af Mads Pedersen
At påstå at Blood Axis ligger på den lade side vil vist være en underdrivelse. Tre album (et af disse live, et andet som et samarbejde med Les Joyeaux De La Princesse), et par singler og et par håndfulde compilationoptrædender siden dannelsen i 1989. Guns 'n' Roses seneste 15 år har været omtrent ligeså produktive. Til gengæld har disse få udgivelser været toneangivende som få for neofolk-, martial- og industrialscenerne, samt krydsfelterne herimellem.
Den seneste udgivelse ligger tilbage på ”Looking for Europe”-compilationen fra 2005, hvor gruppen bidrog med et cover af Brian Pearsons ”The Ride”. 2010 er så året, hvor Blood Axis vender tilbage, dels med et album bestående af compilationoptrædender ved navn ”Ultimacy” (der oprindelig skulle have været titlen på det nye album), dels med et splinternyt album kaldet ”Born Again”. Første smagsprøve på dette kom i form af tre samples i efteråret. Nu er en split 7”-single med en enkelt sang fra ”Born Again” klar. B-siden indtages af den engelske folkesanger Andrew King.
Blood Axis fortolker her den tyske minnesinger Walter von der Vogelweides (ca- 1170-1230) eksistentielle klagesang, der i Michael Moynihans engelske oversættelse hedder ”The Dream”, mens originaltitlen ikke er angivet. Hos begge kunstnere synges der på såkaldt ”Mittelhochdeutsch”, en senmiddelalderlig, adelig forløber for moderne tysk. Det kræver lidt tilvænning, idet w'er rent faktisk udtales som w'er, og ikke som det nutidigt tyskes w's v-lyd.
Tilvænning kræver også Moynihans vokal. I amerikanske film er det ofte sådan, at tyske skurke taler engelsk med tommetyk accent. Michael Moynihan laver her samme øvelse, blot med omvendt fortegn. Bortset fra det er hans vokal i besiddelse af samme autoritet og indædte vilje som altid. Jeg vænnede mig hurtigt til både hans meget distinkte amerikanske udtale og den for det moderne øre så besynderlige w-lyd, men det er ikke sikkert, at alle vil forlige sig med disse to elementer.
Blood Axis fortsætter, ikke overraskende, stilen fra ”The Ride”. Det betyder en mere folket stil. Moynihans bodhranspil lægger en intenst flimrende hedensk bund, mens tidligere tiders bombastiske samples er afløst af en bombastiskhed opnået i samspillet og kontrasten mellem Annabel Lees dramatiske violinspil og Robert Ferbraches mere patos- og epikladede pianofigurer.
Midt i al virakken om Blood Axis' genkomst skal man ikke glemme Andrew Kings bidrag til singlen. King er en af de bedste kontemporære fortolkere af traditionelle, britiske folkesange, men har også haft afstikkere til andre europæiske landes musiktraditioner.
King fortolker Oswald von Wolkensteins (ca. 1377-1445) melankolske og højstemte kærlighedsballade ”Fröleichen so well wir”, og det gør han godt. Kings flotte, noget excentriske vibrato klæder nummeret godt, og det samme gør den drone, der kører sangen igennem.
Singlen er et særdeles vellykket eksempel på, at en gammel og glemt tradition kan opdateres uden at lyde som en anakronisme. For Blood Axis' vedkommende skærper det naturligvis også appetiten på det kommende album ”Born Again”. Som musikken er coveret særdeles veludført og æstetisk tilfredsstillende.
I kombination med at singlen udkommer kun i 500 eksemplarer, skal man nok være hurtigt ude, inden den bliver udsolgt og efterfølgende uopdrivelig for menneskepenge. Der gives ikke karakter, men der er ingen tvivl om, at der er tale om et anbefalelsesværdigt projekt for såvel neofolk- som folklyttere.
