Så er der gået endnu et år, og igen sidder man tilbage og lader sine tanker vandre lidt, mens man spekulerer på, hvad der var godt, hvad der var knap så godt og så hvad der virkelig var noget skidt.
Den første kategori er nok den, som er fyldt bedst op, da der er kommet en herlig masse gode udgivelser i løbet af de sidste 12 måneder. De 10 af dem vil jeg liste op for jer længere nede, men jeg syntes alligevel lige, at der skal nævnes en række udgivelser, som alle næsten var stærke nok til at komme med blandt mine 10 favoritter for 2009. Peter Bjärgö (”A Wave Of Bitterness”), New Model Army (”Today Is A Good Day To Die”), Nile (”Those Whom The God Detest”), Candlemass (”Death Magic Doom”), Mew (”No More Stories are Told Today I'm Sorry They Washed Away No More Stories The World Is Grey I'm Tired Let's Wash Away”), Sarke (”Vorunah”) og Corde Oblique (”The Stones Of Naples”).
Der har også været kunstnere, som har skuffet mig en del, men alt kan jo (desværre) ikke kun gå opad. For nogle af dem vil jeg sige bedre held næste gang (My Dying Bride & Suffocation), og til andre vil jeg bare sige ”stop, mens legen er god” (Lady Sovereign & Nouvelle Vague).
Livescenen har igen i år været ganske fin, og personligt må jeg sige, at en festival som Roskilde Festival 2009 endte med at være ganske fremragende, til trods for at jeg syntes programmet var noget af en dødssejler i ret lang tid, men den reddede de hjem på målstregen. Det forpligter selvfølgelig Roskilde Festival i 2010.
Album Top 10
 10. Current 93 - Aleph at Hallucinatory Mountain
En rockende Current 93 er noget andet, end man fik på det forrige album ”Black Ships Ate The Sky”, men det her er slet ikke så tosset. Jeg vil dog henlede opmærksomheden på den limiterede udgave af pladen, som hedder ”Monohallucinatory Mountain”. Samme plade bare udgivet i mono, som giver det hele en meget mere rå og intens atmosfære.
 09. Shining - VI/Klagopsalmer
Kvarforth har fuld fart på for tiden, og mens du læser er færddiggørelsen af den næste skive allerede undervejs. Shining er jo Shining, og igen leveres der seks destruktive og negative black metal-numre i den klassiske dur. Fremhæves skal dog coverversionen af det gamle ”Siegmen”-nummer "Ohm", som er totalt genialt.
 08. Black Wreath - A Pyre Of Lost Dreams
Lad mig med det samme understrege, at det ikke er for at glæde to af mine medskribenter her på Transmission, at denne plade er med. Men det er simpelthen fordi, den rummer en forrygende kvalitet af musik inden for danske doom scene, som ikke er set siden ”Paradise Belongs To You”-albummet fra Saturnus tilbage i 1996. Fire sange som ganske langsomt slæber sig derudad, og tilført Kim Larsens karakteristiske guitarlyd svømmer man helt væk i denne plade. Det går langsomt, men det er dælme godt.
 07. Mournful Congregation - The June Frost
Tredje fuldlængde skive fra de australske funeral doom-mestre, hvor de igen viser, hvor det er skabet skal stå. Til forskel fra tidligere er spilletiden på flere af numrene sat kraftigt ned, men det fungerer nærmest bare som små introer til de lange monumentale numre. Dog er denne plade ikke helt på højde med ”The Monad Of Creation” fra 2005.
 06. Wolves in the Throne Room - Black Cascade
Igen et ret så fedt album fra WITTR, hvor man sidder tilbage med en følelse af at være kørt over af langsomt kørende godstog. Mærkeligt nok har man slet ikke ondt bagefter men overvejer nærmest straks, om man ikke skulle starte forfra. Black metal fra de dybe skove som absolut bør høres med hovedtelefoner på.
 05. While Heaven Wept - Vast Oceans Lachrymose
Så blev ventetiden endelig forløst efter seks års venten. Her er ikke synderlig meget doom tilbage, men det man får i stedet er en rejse ud i en melankolsk verden, hvor den nye sanger Rajn Irving synger så skønt, at der nærmest drypper engletårer fra himlen. Storslået og episk, lige som man kan lide det.
 04. Die Weisse Rose - A Martyrium Of White Roses
Jeg var skeptisk, ja jeg var ikke bare skeptisk, jeg var meget skeptisk omkring denne plade, da mine tidligere liveoplevelser med ”Die Weisse Rose” har været af en meget blandet karakter. Men men men, jeg tager alt i mig igen. Thomas Bøjden har så sandelig drevet det vidt med denne fremragende martial industrial-plade. Ja, gu fanden er accenten lidt tyk i det, men musikken, der akkompagnerer den, er jo helt oppe i topklassen, og ingen andre kunstnere inden for genren har ramt det kvalitetsmæssige niveau i 2009. Køb den for pokker!
 03. Fever Ray - Fever Ray
Karin Dreijer fra The Knife har simpelthen brugt fritiden på at lave et af de mest spændende svenske album længe. Vidunderlig, knitrende elektro pop, som fører en på de vildeste musikalske rejser. Man kan ikke helt undgå at høre, hvor Karin ellers slår sine folder, men når det gøres så fantastisk som her, betyder det absolut ingenting.
 02. Amesouers - Amesouers
Debuten og samtidig svanesangen fra dette franske band. Det er den helt store gryde, der er fundet frem her, da man blander alt fra rock, post-punk til metal og i enden kommer op med en form for shoegazing black. Suverænt samspil med den klare kvindevokal og den til tider vanvittigt skrigende mandevokal. Og nej, dette er ikke ”Beauty & The Beast metal”. Heldigvis da.
 01. The Eden House - Smoke and Mirrors
Mageløst storslået mesterværk af de helt store. Jeg havde på forhånd store forventninger til denne udgivelse, da sangene, som var sluppet ud i 2008, var af en ufattelig høj klasse. Med et sammenrend af erfarne musikere bag de to hovedmænd Tony Pettitt (ex-Fields Of The Nephilim, NFD) og Stephen Carey (This Burning Effigy, Adoration) har man skabt en skive bestående af 10 forførende gothrock-numre. Ikke gothrock anno 1985, men med en moderne lyd som passer til den tid, vi er i nu. Dette er helt sikkert en skive, som vil leve for evigt.
Koncerter
01. Mournful Congregation, Bambi Galore i Hamborg, Tyskland
De kom, så og sejrede. Fuldstændig gennemført koncert som måske nok var lige lovlig meget guitarlir til tider, men i det samlede billede var det bare så stærk en koncert, at man havde svært ved at få armene ned bagefter. Funeral doom som det hør og bør sig.
02. Legendary Pink Dots, Musikcafeen i København
På det man nærmest kan kalde for det årlige besøg, spillede de et brag af en koncert med en rigtig god setliste. Jeg har efterhånden set en del koncerter med Legendary Pink Dots, og denne aften vil for evigt stå som en af de allerbedste.
03. Fields Of The Nephilim, Amphi Festival, Tyskland
Med en sol bragende ned over udendørsscenen var scenen så sandelig ikke sat for en FOTN koncert, men det havde heldigvis ingen betydning for Carl McCoy og de medrejsende lejesvende i bandet. Et sæt ganske som vanligt, men leveret med langt mere nerve og intensitet end længe set. Storslået koncert.
Spotlight
 Kassettebåndet
Ja, kassettebåndet har i år givet mig en masse musikalske oplevelser, som jeg ville have været foruden, hvis jeg helt havde afskåret dette medie. Nu er jeg jo en ”aldrende” herre og har hørt bånd siden 1982, men det er først for alvor i år, jeg igen er begyndt at kigge lidt mere rundt efter, hvad der måtte komme. Typisk er det jo inden for metalscenen (men alle genrer er nu nogenlunde med), at der kommer diverse obskure demobånd. Bands som Wolff, Speedwolf, Vestal Claret, Undergang og Demona for bare at nævne nogle få er jo kunstnere, som har valgt kun at udgive den specifikke udgivelse på kassettebånd. Og hvorfor skal man dog frasige sig god musik, bare fordi den kommer på bånd. Så hvis du ikke allerede har en båndoptager, så få straks fingrene i en (de findes ofte ret billigt på auktionssider) og kom i gang med at høre noget god musik.
Årets Skuffelse
 Hellfire Festival 2
Engelsk tre-dages metalfestival med omkring 50 navne, som blev holdt i Birmingham NEC Arena. Fedt, tænkte man så. Der har før været koncerter, som er blevet rost ok for omgivelser og de lydmæssige forhold. To minutter fra en togstation og så kan man jo ikke forlange meget mere.
Men ak ak ak. Først har arrangøren ”glemt” at booke sig ind for tre dage, så hele programmet skulle presses sammen på to dage. Dernæst viser det sig, at de det sted, man kan købe mad og de essentielle drikkevarer, lukker klokken 19.00, så man i stedet er tvangsindlagt til meterlange køer ved baren og mad, som var vacuum pakkede trekantsandwich, der nærmest var grå i farven. Men gladeligt stillede man sig i ølkøen for bare at konstatere, at øllet ikke bare var fladt men også lunkent. Og for lige at redde hele weekenden havde man valgt at afvikle koncerterne i haller, der minder mere om en nedlagt lagerhal. De var billigere at leje, var responsen man fik efterfølgende. Jamen, hurra da!!!
Årets Overraskelse
 Metal Magic Festival - Part II
Ligesom årets skuffelse var en festival, ja, så er overraskelsen det også.
Metal Magic Festival - Part II fandt sted i og omkring Ungdommens Hus i Frederica i starten af juni måned. På programmet var små 24 bands, hvor ingen af dem vel kan kaldes de helt store verdensnavne, men stadig var navne af en rigtig fin kvalitet. Det var første gang, at man havde givet sig i kast med flere dage, og til den lejlighed havde man lavet et teltområde, hvor der kunne være 100 telte. Her holdt jeg hof med blandt andet Transmission-medskribent Hans Bolvinkel, og jeg vil næsten tro, han giver mig ret i, at man fik tre fantastiske dage i Fredericia. Der var ølboder inden for 50 meters afstand, madbod lidt længere væk og så en af de allerbedste festivalstemninger, jeg har oplevet siden min første festival i 1991.
Musikken var på toppen, og det desværre sparsomme publikum fik virkelig trykket den af til fede koncerter med for eksempel Abysmal Grief, Exmortem, Pagan Altar og Artillery. Åh ja, disse herlige minder.
I 2010 er der igen Metal Magic Festival - denne gang dog rykket til weekenden efter, Roskilde Festival er overstået. Jeg kan kun anbefale folk at komme og støtte op om denne festival, og en ting er 100 procent sikkert. Jeg er der igen. |
