header
headerbottom
Forside
Anmeldelser
Artikler
MP3 Blog
Koncertliste
Links
Kontakt

Farvekode

Artikler
01-02-2011

Playlists januar
Af Redaktionen

Cover

Klik på billedet for stort

Mads Pedersen
1. Iron Maiden - The Final Frontier
Et album der bliver ved og ved med at vokse.

2. Solanaceae & King Dude - Sorrow and it's Companions 7”

Of the Wand and the Moon: It's Like Dying on Christmas Day 7”

Disse to singler med Kim Larsens to projekter er regulære hits herhjemme. Solanaceae fortsætter så nogenlunde stilen, og holder debutalbummets høje niveau, mens Of the Wand and the Moon tager et voldsomt stilskift mod en excentrisk, dødsfikseret og skæv poppethed. Et stilskift der, overraskende nok, klæder projektet fremragende. Hvis begge projekters kommende album holder niveau, så er der to formidable album i vente.

3. C A Quintet - Trip Thru Hell
Psykedelisk rockklassiker båret af et voldsomt talent og høj grad af originalitet. Med en klassisk rockopsætning med punktendenser og fornem brug af trompeter, skabes en sær og creepy atmosfære, der hænger ved længe efter pladen er endt.

4. Forbidden - Omega Wave
De gendannede thrash-helte leverer med ”Omega Wave” et imponerende comeback, der stort set forekommer at være på niveau med de to første, klassiske album. Det eneste de mangler er nostalgifaktoren og klassikerfaktoren. Det er rasende godt gået.

5. Iceage - New Brigade
Meget vellykket postpunk med både no wave- og poppede tendenser. Ikke så godt som hypen går og siger, men stadig rigeligt godt til utallige gennemlyt.


Tobias Bendixen
1. Iceage – New Brigade
Mesterværk af en debut LP fra Iceage. For en gangs skyld er det en plade, der fortjener det, som bliver hypet.

2. Ättestupa – Begraven Mot Norr
Atmosfærisk black metal, men bare helt uden metal delen? Jeg ved sgu ikke hvad det her er, men det er fandeme godt. Hvis jeg havde hørt den her plade sidste år, havde den utvivlsomt været på årslisten.

3.Bad Brains – s/t
Udødelig klassiker. De færreste (om nogen) spiller hardcore bedre end Bad Brains. Der er selvfølgelig lige et par reggae numre, man må lære at leve med, men de hurtige numre er så gode, at man kan tilgive nærmest hvad som helst.

4. Negative Approach – s/t 7”
Endnu en hardcore klassiker. 10 sange på en 7” - som skal afspilles på 45 rpm vel at mærke(!). Meget, meget bister og helt forrygende plade.

5. Sort Sol – Dagger and Guitar
Noget så utroligt som en ungdomsfavorit, som stadig bliver bedre og bedre. Jeg tvivler meget på, at bandet når op på disse højder i forbindelse med den forestående reunion.


Morten Block
1. Duran Duran - All You Need Is Now
Jeg danser og synger. Jeg danser og synger. Jeg danser og synger. Jeg danser og synger. Læs selv hvorfor lige her

2. Burzum - Belus
Efter at have brugt tid på at lave årslisten for 2010 har Belus ikke rykket sig langt væk fra afspilleren. Men det er jo også ganske forståeligt, når albummet er så fedt som det er

3. Vena - Nomadic
Lille fin ep fra Norge med shoegazer rock anno 2011. Man forføres nemt i deres svævende univers, og en fuldlængde udgivelse afventes med spænding her på Vestegnen.

4. Death Rides A Horse - Pantokrator ep
Forrygende udgivelse fra det lille danske band. Deres cover version af ”Fly To The Rainbow” er så gennemført fantastisk at jeg tit sætter bare det ene nummer på repeat.

5. Rhombus - Open The Sky
Goth rocken lever stadig i absolut bedste velgående og denne plade fra Rhombus beviser det til fulde. Goth scenen har med Rhombus, Grooving In Green, Merciful Nuns og Pretentious, Moi fået tilført en masse frisk energi, som forhåbentlig varer ved længe.


Dave Muller
1. The Tallest Man On Earth - The Wild Hunt
At Kristian Mattson aka The Tallest Man On Earth lyder som tidlig Dylan er ikke nogen hemmelighed, men det gør slet ikke noget, når det lyder så friskt, tidsløst og vedkommende som her. På trods af ikke at være det mest oplagte festival navn glæder jeg mig til at høre Mattson på Roskilde til sommer, hvis han da ikke drukner i snak.

2. Wolf People - Steeple
Et band, der heller ikke scorer højest på originalitets skalaen, men som jeg også glæder mig til at opleve live, denne gang på Hollands Roadburn Festival til April, er Wolf People. "Steeple" er deres debut album, efter en række singler og ep'er, og det byder på syret og blues'et 70'er rock - omend albummet er væsentligt mindre psykedelisk end de forudgående singler.

3. The City Kill - Days Full Of Joy
Transmissions Tobias Bendixen spiller guitar i dette københavnske band, der med deres andet og kommende album "Days Full Of Joy" har gjort store fremskridt fra den lovende debut - både sangskrivnings- og produktionsmæssigt. De syv numre der præsenteres lyder alle af - og er - numre, der er finpudset gennem adskillige liveoptrædender, før der er blevet optaget så live som muligt. Lyden er stor, atmosfærisk og rumklangs indhyllet og kun trommelyden lyder en smule af demo endnu.

4. Love shop - Anti
Efter den triste nyhed om Henrik Halls død i torsdags, har "Anti" roteret fast herhjemme. Ikke alene er dette det bedste Love Shop album efter min mening, "Alle har en drøm at befri" er også det bedste nummer. Med Halls bortgang må sidste kapitel om et af Danmarks bedste og mest unikke popbands være skrevet. En historie man ellers troede var afsluttet efter guitarist og lydarkitekt Hilmer Hassigs død i 2008, men som fortsatte lidt endnu da Hall og Unmack udgav det fine album "Frelsens Hær" sidste år.

5. Camera Obscura - Let's Get Out of This Country
Camera Obscura lyder af klassisk indie-pop ala Belle & Sebastian, men bedre.

seperator

© 2006-2010 transmission
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde.

Nyeste Mp3 Blog

20-01-2011
Raekwon [Læs mere]

22-12-2010
Of the Wand and the Moon [Læs mere]

17-10-2010
Still Corners [Læs mere]

Fokus

04-08-2011
Playlists juli
Af Redaktionen

03-08-2011
Koncertanbefalinger
Af Redaktionen

08-06-2011
Roskilde Festival 2011 anbefalinger
Af Redaktionen

Yderligere Info

04-04-2012
Status

Transmission er på pause på ubestemt tid - måske vender vi tilbage engang i fremtiden, hvem ved.

02-03-2010
Twitter og Facebook

Følg transmissionnu på Twitter

04-11-2008
Transmission søger skribenter

Er du interesseret i at skrive om den musik, du brænder for? Så læs mere her.

Anbefalede KoncerterSe Koncertliste