header
headerbottom
Forside
Anmeldelser
Artikler
MP3 Blog
Koncertliste
Links
Kontakt

Farvekode

MP3 Blog
Raekwon
20-01-2011 >link

af Tobias Bendixen

Wu-Tang Clan-legenden Raekwon har bebudet, at han har nyt album på vej. "Shaolin vs. Wu-Tang" kommer det til at hedde. Sidst, der var lyd fra Raekwon, var i 2009, hvor han udgav det fabelagtige album "Only Built 4 Cuban Linx II". Ydermere har Raekwon frigivet et par numre fra den kommende plade, som umiddelbart lover godt - forventningerne er altså høje, i hvert fald hos undertegnede. Lyt f.eks. til et af de nye numre her:





Raekwon på Myspace.


Of the Wand and the Moon
22-12-2010 >link

af Dave Müller



Allerede på sidste album, "Sonnenheim" fra 2005, var der små tegn på en bevægelse væk fra den neo-folk, som Kim Larsen med Of the Wand and the Moon ellers har stået som den fremmeligste danske eksponent for. Hvis "We Are Dust (No Yule This Year My Love)", hentet fra 7-tommer singlen "It's Like Dying On Christmas Day", er nogen indikation så er det en bevægelse der fortsætter på albummet "The Lone Descent", der kommer i 2011. Måske er det kun fordi den anden side af singlen er et cover af Lee Hazlewoods "Dirtnap Stories", men "We Are Dust"'s storladne, men excentriske og skæve, pop-lyd minder mig netop en smule om f.eks. Hazlewoods kompositioner i 60'erne.

På "We Are Dust" gøres Kim forøvrigt selskab af et kor bestående af Morten Aron (Aron), Lorenzo Woodrose (Baby Woodrose, Dragontears, Spids Nøgenhat osv.) og Louise Nipper (mangeårig Of the Wand and the Moon studie-tekniker).


Of the Wand and the Moon

Still Corners
17-10-2010 >link

af Dave Müller

Der er ikke meget originalitet over Still Corners, men hvad gør det når de skriver så gennemført gode pop-sange som "Don't Fall in Love" eller "Endless Summer"? Still Corners' 60'er-pop og shoegaze inspirerede indie-pop er nostalgisk som sepia-tonede fotografier af halvglemte barndomsminder og kan sammenlignes med f.eks. britiske The Sundays. 7" singlen "Don't Fall In Love" er vist udsolgt de fleste steder i fysisk form, men numrene kan erhverves som download eller blot streames fra bandcamp.

stillcorners.bandcamp.com

Grand Magnus and the II - Echo Blowjob
03-04-2010 >link

af Dave Müller

Med to medlemmer fra (vist nok) hedengangne The Full Nelson folder Grand Magnus and the II sig her ud i en 40 minutter lang syre improvisation - ala Earthless – direkte fra øvelokalet. Der er fuld fart over feltet og masser af groove, det meste af tiden, så det har sikkert været en svedig omgang. Ind i mellem tages tempoet dog lidt ned og man kan lade sig afkøle af solvinden, mens den nedsmeltende guitar leder en på en kosmisk rundtur i solsystemet.

Hent Echo Blowjob fra Ghostdrome Records
Grand Magnus and the II på Myspace


Krump
23-03-2010 >link

af Andreas Kielland

Både hvad angår dynamik, genre og udtryk er århusianske Krump en mere vidtfavnende og eksperimenterende størrelse end 3/4 af alverdens bands.

Hver enkelt sang har sin helt egen stemning og personlighed. Lige meget hvem man er, vil Krump have noget at byde på. Men hvis man er til god, velspillet, alsidig og inspireret musik, bør man kunne lide det hele.

Lyt selv efter.


Krump på Myspace


Blood Axis
26-12-2009 >link

af Mads Pedersen

Det amerikanske neofolk/industrial kultband Blood Axis er endelig tilbage: Således vil der i 2010 angiveligt både udkomme en opsamling af compilationtracks i form af "Ultimacy" samt - oh, milde himmel! - et nyt album, kaldet "Born Again". Jeg glæder mig meget, og ikke mindre efter at have hørt de tre uddrag fra "Born Again", som nu er oppe på gruppens myspaceside. De nye sange virker både mere psykedeliske i lyden, samtidig med at bassen har en sær, punket lyd, der er langt fremme i lydbilledet.

Blood Axis på Myspace

Liars
22-12-2009 >link

af Tobias Bendixen

Liars har med "They Were Wrong, So We Drowned" og især "Drum's Not Dead" begået nogle af dette årtis absolut bedste albums.
Det er efterhånden nogle år siden, der sidst var lyd fra bandet i form af en selvbetitlet plade, der skuffede en anelse i forhold til de to foregående mesterværker, men dog stadig var glimrende.
Næste år udgiver Liars albummet "Sister World", og de har i den forbindelse lagt et nummer op til gratis download på thesisterworld.com. Nummeret ved navn "Scissor" lyder meget lovende, og indeholder som forventet dele, der umiskendeligt lyder som Liars - samt noget der giver hints om nye retninger. "Scissor" kan også høres på bandets Myspace.


Liars på Myspace thesisterworld.com

Portishead
10-12-2009 >link

af Dave Müller

I dag er det International Human Rights Day og i den forbindelse har Portishead udgivet en ny digital single, "Chase the Tear", i samarbejde med Amnesty International.

"Chase the Tear" følger op på stilen fra numre som "We Carry On" og "Machine Gun" fra Portisheads fantastiske "Third" fra sidste år. Desværre kan man ikke umiddelbart købe og downloade singlen i Danmark, men så kan man nøjes med at se videoen online.

Portishead - Chase The Tear from Mintonfilm on Vimeo.




se arkiv

© 2006-2010 transmission
Indhold må ikke gengives uden skriftlig tilladelse. Citater kun med kilde.

Nyeste Mp3 Blog

20-01-2011
Raekwon [Læs mere]

22-12-2010
Of the Wand and the Moon [Læs mere]

17-10-2010
Still Corners [Læs mere]

Fokus

04-08-2011
Playlists juli
Af Redaktionen

03-08-2011
Koncertanbefalinger
Af Redaktionen

08-06-2011
Roskilde Festival 2011 anbefalinger
Af Redaktionen

Yderligere Info

02-03-2010
Twitter og Facebook

Følg transmissionnu på Twitter

04-11-2008
Transmission søger skribenter

Er du interesseret i at skrive om den musik, du brænder for? Så læs mere her.

Anbefalede KoncerterSe Koncertliste